Hvad kan en mentor hjælpe dig barn med?

Hvem kan have gavn af en mentorordning?

Selvom der ikke ligefrem findes en tjekliste til, hvilke børn og unge, der som regel har gavn af en mentor, findes der alligevel nogle fællestræk.

Børn og unge, der har det svært i livet, enten i skolen, derhjemme eller alene med sig selv, vil som regel have gavn af en mentorordning. Årsagerne for de unges udfordringer kan være ganske forskellige. Egentligt drejer det sig blot om nogle unge, der har brug for en hjælpende hånd udefra, og det kan de unge få gennem en mentor.

Hvad er en mentor, og hvad er en mentorordning?

Mentoren bliver en støtte for den unge gennem livets svære valg og udfordringer. Gennem mentorordningen får den unge hjælp til at takle sine problemer, og ung og mentor bliver efter bedste evne matchet, så de passer godt sammen.

Hvad kan en mentor hjælpe med?

I bund og grund kan en mentor hjælpe med det, barnet eller den unge nu engang skulle have brug for hjælp til. Det kan være, at den unge har brug for lektiehjælp, hjælp til planlægning eller strukturering af hverdagen, eller det kan være noget helt andet som mere sociale udfordringer, hvor den unge har brug for støtte til at tage til fritidsaktiviteter og opsøge venskaber.