Sådan finder du den rette børnecykel

At finde en cykel til sit barn kan være svært, eftersom der kan være mange faktorer, der gerne vil tænke ind i beslutningen. Det kan bl.a. være overvejelsen omkring størrelsen på cyklen, da du gerne vil købe en god, flot cykel, men du ønsker heller ikke, at dit barn i løbet af få måneder er vokset sig for stor til den.

Af det følgende kan du se mange af de typiske overvejelser, som forældre går med, når der skal købes cykel til barnet:

  • Valg af type af cykel
  • Støttehjul eller ej?
  • Skal cyklen være med fod- eller håndbremse?
  • Skal cyklen have gear eller ej?

Hvilken cykel skal I vælge?

Når I skal vælge, hvilken børnecykel I skal købe, skal I reflektere over, hvilket formål cyklen har. Hvis cyklen skal benyttes som transportmiddel for barnet til og fra skole, er det anbefalelsesværdigt at vælge en city-bike. Hvis der derimod er tale om, at barnet fra tid til anden skal cykle off-road i en skov f.eks., kan det være meget fordelagtigt at vælge en mountainbike.

I forhold til valget omkring, om cyklen skal have hånd- eller fodbremse, skal det bemærkes, at størstedelen af alle cykler i størrelsen 12-18” er udstyret med fodbremse samt en supplerende håndbremse. Hvis du vælger en cykel med udvendige gear, er det også værd at bemærke, at håndbremse er en nødvendighed.

Når cyklen bliver større end 20”, er de typisk udstyret med gear – flest med indvendige gear, nogle også med udvendige gear. Det, der er vigtigt at tage under overvejelse, er, at det er kørselsbehovet, der skal være bestemmende for, om der vælges en cykel med gear. Hvis I vælger en cykel med gear, er der også mere vedligeholdelse til barnet eller forældrene.