Børn og begravelse

Børn og begraveles kan være et svært emne, især hvis en af barnets forældre er gået bort. I dag anbefaler man, at barnet får lov til at deltage i sin mors eller fars begravelse. Dette hænger sammen med, at det er en anledning til at mindes den afdøde forælder sammen med andre, der også holder af den afdøde. Begravelsen kan også være med til at gøre tabet virkeligt for barnet.

Hvis ikke man lader barnet deltage i begravelsen, kan det også komme til at føle sig uden for. Derfor bør man lade børn, især omkring skolealderen, deltage i begravelsesforberedelserne. Barnet kan bl.a. være med til at beslutte følgende:

  • Det tøj, mor eller far skal have på i kisten
  • Skal der en tegning, et billede eller et brev i kisten
  • Farverne på blomsterne
  • Hvilke sange, der skal synges

Dog skal det bemærkes, at det er en balancegang, da børn heller ikke skal føle at have for meget ansvar. Derfor bør du spørge barnet, om det har nogle ønsker til begravelsen. Spørg helt konkret således:

”Synes du, at blomsterne skal være en bestemt farve?”

”Synes du, at vi skal spise smørrebrød sammen efter begravelsen?”

”Er der en kage, der vil være god?”

Forbered børnene på, hvordan begravelsen vil forløbe

Børn har brug for at være forberedte på, hvordan bisættelsen eller begravelsen vil forløbe, hvilket giver dem en mulighed for at forberede sig psykisk til begivenheden.

Det kan være en god ide at forberede barnet på følgende:

  • Hvordan der ser ud i kirken eller kapellet
  • Hvordan ceremonien kommer til at forløbe fra start til slut
  • Hvordan stemningen vil være
  • Hvordan du, banet og andre kan reagere
  • Hvor barnet, du og den nærmeste familie skal sidde

Hvordan skal det håndteres, hvis barnet ikke vil med til begravelse?

Hvis barnet ikke har lyst til at skulle deltage i begravelsen, anbefales det ikke at tvinge barnet med, men prøv at motivere barnet ved at fortælle, at det vil komme til at fortryde, hvis han/hun ikke deltager.

Kontakt bedemand

Hvis en af dine nærmeste er afgået ved døden, har du behov for at komme i kontakt med en bedemand, der kan hjælpe dig med alt det praktiske omkring begravelsen eller bisættelsen.